Hjem arrow Charlottes København arrow Bento Sushi
Bento Sushi PDF Print E-mail
Written by Charlotte   
Wednesday, 18 April 2007

Jeg elsker sushi og har prøvet langt de fleste steder i København, men af en eller anden grund er Bento Sushi smuttet. Det skulle der laves om på og det er jeg glad for. Jeg har fået et nyt favoritsushisted i København og jeg tager gerne turen fra Østerbo til Halmtorvet for at nyde Bentos klassiske smukke sushi.

Madapakke eller Bento Sushi er det tætteste på Japan og Korea, jeg er kommet i Købehavn. Sætter man sig ind i baglokalet og drikker grøn te, mens man hurtigt og roligt får serveret den bedste sushi, jeg har smagt indtil nu i Danmark, så er det som at være i Seoul eller Tokyo (minus billarm og smog). Priserne er absolut rimelige, ja jeg vil sige billige i forhold til kvaliteten, for ikke nok med at råvarerne er gode og friske, så er det hele arrangeret smukt og delikat, så det er en fryd for både øje og gane.

Ganske vist fik jeg af vide at jeg "spiste for meget" af mor Bento, men jeg måtte simpelthen bestille mere i ren begejstring over den klassiske, enkle og delikate servering. Spisekortet indikerer ikke så meget vrøvl og ævl over hvor fantastisk maden er (Sticks'n'sushis nuværende svaghed) - istedet forklares hvad de forskellige navne betyder og så kan man bestille enten menu eller a la carte. Jeg valgte en ålenigri - en menu nummer 6 og 6 ekstra laksehoso. Ålen var varm som den skulle være (og ikke iskold som jeg oplevede på Hings sushibar), menuen var smukt afstemt med tilpas mange nigri i forhold til maki og hosu og makierne var smukt rullede som kun japanerne kan.

Vil du unde dig selv en nær-japansk oplevelse kan jeg varmt anbefale Bentos sushi. Men kom en hverdag eller bestil bord, for der er ikke meget plads i det charmerende baglokale. 

 

Last Updated ( Saturday, 05 May 2007 )